1. jan. 2012

Til at overholde?

Hej allesammen! Jeg håber I har haft en fantastisk nytårsaften. På trods af jeg ikke fik lov til at fejre det nye år sammen med vennerne, nød jeg dog de sidste timer sammen med min skønne familie. Jeg kan desværre ikke finde stikket til mit kamera, da det ligger og roder rundt i alle mulige flyttekasser. Så der kommer ingen billeder fra igår. Lige nu lever jeg med internet fra et USB-stik, og jeg kan godt mærke at livet uden internet er lidt... hmm, hvad skal man sige... uopdateret. Ikke så godt at jeg er afhængig af nettet. Ellers har jeg det fint lige nu i det nye hus. Jeg har stadig en lidt fremmede fornemmelse af det nye hjem, men man vænner sig vel til tingene med tiden.


Nu hvor vi er kommet ind i det nye år, er der nogle nytårsforsæt jeg gerne vil prøve at overholde:
  • Finde motivation frem når det gælder lektier! Dvs. lave tingene med det samme istedet for at trække tiden ud med at lave alt mulig andet.
  • Bedre til at planlægge ting, så der er mindre stress.
  • Forbedre mine kokkeskills; lave mad mindst én dag hver anden uge. 
  • Blogge mere; mindst et indlæg hver anden dag.


Lyder enkelt, men nu må vi jo se hvordan det kommer til at gå. Må stramme balderne! ;-)


Hav det godt!
- Linh

Ingen kommentarer: