26. maj 2013

Wedding

Min brors flotte pose.. Og undrer I jer over blomsterne på vores tøj, er det for at vise at vi er i familie med bruden. Smart tradition. Tror man har hvid blomst på hvis man er fra gommens side. Eller farverne er faktisk noget de bestemmer. 


Det flotte brudepar foran Sankt Annæ Kirke i Amager. 

En-10-punkt menu med en masse lækre vietnamesisk retter deriblandt Pho, som er en nuddelsuppe med oksekød i! Flot bordoppytning og en masse mennesker. Som i kan se på billederne er der mange drenge, og det er fordi jeg har fætre på min alder ca. 

Folk der følger mig på instagram (marianhuxx) har allerede set at jeg har postet dette billede hvor jeg ser mega fredfyldt og caring ud mens jeg rigtig poser foran kameraet med en baby i armene. Ja jeg bliver en god mor, i hvert fald foran kameraet :P 

Ja, solen var jo næsten stået op praktisk talt da jeg kom hjem fra en god bryllups fest og dag med de hyggeligste mennesker. 

Hej blog, som nævnt var jeg til bryllup i går. Det var et af de mest fantastiske, spændende og anderledes  bryllupper jeg nogensinde havde været med til. Det bliver måske lidt langt, fordi jeg har så meget at fortælle! Dagen startede virkelig tidligt, fordi den vietnamesiske tradition har en ceremoni hvor man holder en slags afsked med sine forældre og hilser forfædrene og beder dem om at passe på det nye par, tror jeg. Det var en rigtig rørende ceremoni, fordi bruddens tale til forældrene fik alle til at fælde nogle tårer ligegyldigt om man forstod det eller ej. Det var rigtig smukt. Efter ceremonien bød det på lidt mad, inden messen startede.
Messen foregik i Amager og kirken var lidt fyldt op med bruddens familie på venstre side og gommens familie og venner på højre side. Messen var overraskende kort og på dansk, og det var mega fedt synes jeg. Jeg faldt for en gangs skyld ikke i søvn under messen, fordi den var så spændende. Det hele var ligesom man ser i film og bare endnu bedre fordi det var i virkeligheden. Da messen var slut blev der pustet med sæbebobler og kastet med ris, hvorefter bryllups festen fortsatte i et lokale ved Strøget.
Det er første gang jeg har oplevet at selve festen foregik inde i København hvilket var rigtig fedt, fordi lokalet var sådan ret fint og elegant. Det bedste ved lokationen var at vi kunne gå ture på Strøget for at få lidt frisk luft, og fordi der er så mange mennesker om aften var stemningen super nice. Vi fik velkomstdrinks nede i en lounge agtigt hvor der var store og fine malerier, lysekroner og sofaer. Rigtig fint. Maden der blev serveret var rigtig god, og stemningen var god. Talen fra gommen var rigtig rigtig god, og rørte mange helt inde i hjertet og så var der også en lille del på spansk. Senere skulle mine fætre, Charlotte og jeg optræde med nogle sange og det gik ikke så godt, fordi vi fejlede rimelig meget men det var da underholdning sagde nogen.
Aftenen gik såvel med mere mad, underholdning og kagespisning. Ved kagespisning begyndte de ældre at tage hjem fordi de blev trætte. Det eneste jeg ikke synes så godt om var nok kagen, men det er vel standard for vietnamesiske events at der bliver lavet den såkaldte Smør-kage. Trofast til traditionerne blev der kastet med buketten, som blev samlet op af en anden kvinde  efter som min fætters forlovede nærmest flygtede fra at gribe den. Hæhæ, kolde fødder? Natten fortsatte, men jeg blev og hjalp lidt til oprydning fordi mine venner var tjenere hele aftenen. Så det var hyggeligt at gå rundt og rydde op til højt selvvalgt musik. I Loungen blev der danset og lavet en masse hyggelige drinks af Charlotte og Binh Tan, som klarede det rigtig fint. Udover at musik-valget var rimelig dårligt, og jeg snakker om virkelig gamle sange eller sange man ikke rigtig kunne danse til, var det rigtig fedt! Jeg blev kørt hjem af min kusine da solen var  ved at stå op næsten, og lagde mig til at sove men opdagede at min kjole ikke overlevede.... 3 steder at syningerne gået op, hvad kan man også forvente af billig-asos kvalitet? Det også ligemeget, den var billig.

Det var en dejlig og uforglemmelig aften.
Undskyld for det lange indlæg, men der er, som sagt, bare så meget at fortælle! Jeg ser frem til et fantastisk bryllup mere!
Maria Nguyen, xx 

Ingen kommentarer: