Når jeg sidder og kigger på dette billede af min farmor og jeg, bliver jeg helt forundret over hvor hurtigt alt kan ændre sig. Jeg kan huske dengang jeg var en lille og min farmor altid lavede nogle lækre kødkager og alle mulige andre vietnamesiske retter, som jeg glædede mig til at spise hver gang jeg kom på besøg hos hende. Det var lige akkurat hendes, jeg kunne lide. Hendes meget mærkelige, men smittende, latter husker jeg tydeligt. Hun var altid glad. Nu har jeg det underligt ved at se at hun er blevet så svag, og de ellers ofte latteranfald hun får, forekommer sjældne, hvilket jeg også kan forstå. Jeg kan se en tydelig forandring og jeg håber virkelig at hun kan blive ved med at være hos os, trods hun er højt oppe i årene.
Godnat!
- Linh
Ingen kommentarer:
Send en kommentar