En smuk solnedgang eller et sjældent naturfænomen.
Et glimt af en kendt skuespiller, man i årevis har drømt om.
Øjeblikket, når man har fuldført noget, man er tilfreds med.
En underlig, glad fornemmelse der går gennem kroppen, når man blot sidder og snakker eller flækker sammen af grin med personer man holder af.
At være omringet og føle sig tryg, med tanken om intet kan komme på tværs lige netop i det moment.
Og jeg kunne blive ved. Jeg ved, at fællesnævneren for dem alle er, at disse øjeblikke er mindeværdige og aldrig vil forsvinde fra hovedet. De varer ikke ved og nogle gange går det først op for en hvor dyrebare de er, når man bliver bevidst om det. Det er måske det der gør dem så værdifulde, fordi de opstår indenfor et begrænset tidsrum. Man bruger derfor alle mulige midler til at fange øjeblikket, og ønsker at man bare kunne opleve det i en evighed eller opleve så mange af disse momenter som muligt. De må på et eller andet tidspunkt opstå igen hen ad vejen, men alligevel kan jeg ikke undgå at tænke, at hvad nu hvis de aldrig opstår igen?
Billedet er forresten taget sidste sommer. Det var egentlig bare et random billede jeg tog af solnedgangen, men først da billedet kom frem på skærmen, opdagede jeg hvor smuk den faktisk var.
Godnat, kære læsere!
- Linh
Ingen kommentarer:
Send en kommentar