2. aug. 2013

Vietnam pt 1

Som i nok har set er jeg kommet hjem fra Vietnam. Jeg har haft så mange tanker omkring turen og vil med glæde dele mange af dem med jer, men jeg bliver nok nødt til at dele indlæggene op ellers bliver de for lange og kedelige. 
Da jeg første gang fik af vide at jeg skulle til Vietnam glædede jeg mig vildt meget! Sidst jeg var der var for 5 år siden, og det er i hvert fald 5 år for meget. Da jeg så senere fandt ud af at det lå i Studentugen blev jeg virkelig træls over det, for den ville jeg ikke gå glip af. Så humøret var ikke i rejsehumør. Jeg var bare så ked af at skulle gå glip af så meget. I lufthavnen var Linh der og vi tog afsked. En lang rejse ventede mig. Først 2,5 time til Rusland, som mellemlanding. Derefter 10 timer i flyet, som heldigvis havde tv-skærme. Jeg fik set nogle film, men turen var stadig lang. 
Da vi ankom i lufthavnen og fik alle vores ting, skulle vi udenfor. En varmebølge kom jo og svedepletterne begyndte at vise sig (ad). Mine onkler, min fætter og tante var der for at modtage os. Det var ret akavet, fordi det var så længe siden sidst. En mini bus kom og hentede os og endnu en lang tur ventede os, vi skulle nemlig ca. 500 km ind i landet var flyvepladsen. Turen var lang, og jeg sad og kiggede ud af vinduet og kunne ikke tænke på andet end lille Danmark og mine kære venner. Trafikken herover er jo helt fucked, undskyld sproget, men det er rigtigt. Vi sad i bilen og hørte DYT konstant fra alle bilerne, og så er der knallerter overalt og folk er slet ikke tålmodige. De kører bare og viger slet ikke. Som vi sad i bilen, alle trætte, og mig kiggende ud af vinduet lagde jeg mærke til hvor langt ud af landet vi blev ved med at køre. Det var virkelig landet med marker og få huse.. Jeg tænkte bare, oh no.. det er bare løgn.. 

Vi holdt pauser undervejs og føj, deres toiletter, lige til at brække sig over. Jeg havde det så dårligt med det. Vi ankom så til min mormors hus kl sent om aftenen hvor en del af familien var samlet hos min mormor. De var alle sammen så glade for at se os, og som jeg stod der og ikke vidste hvad jeg skulle sige, så jeg min familie igen efter 5 år og havde det ret akavet. Min mormors hus havde forandret sig på mange måder og der var flyttet en ekstra medlem ind i huset, netop min onkels kone (som vi senere blev meget irriteret at bo med, vi er onde børn hæhæ). Det blev hurtig næste dag, hvor vi tog til frisøren og fik klippet hår og jeg fik lidt farver på enderne som man heldigvis kun kan se i sollys. Jeg blev ret nervøs for at farve enderne så jeg valgte en farve, som ikke var så synlig. Men frisøren klippede meget af mit store hår af og fortyndede det en del, hvilket jeg blev meget ærget over. 
Før klipning, har ikke rigtig noget efter billede.
Vi blev hurtig vant til livet ude på landet. Det var lange og kedelige dage, fordi det var så varmt dernede at når man vågnede svedte man allerede og havde ikke lyst til noget. Min mormor ejer ingen aircondition så vi måtte leve med vindblæsere som kunne blæse varmt luft (ad). Egentlig skulle vi ud og opleve mere af Vietnam end bare min mormors hus med ko-stalden, men det gik ikke fordi der skete et uheld. Vi skulle på stranden med familien og alle fætre og kusinerne, og kørte derud på en masse knallerter. Så skete det at min lille søster var uopmærksom og kom til at gå imod en knallert som har en BRÆNDvarm motor som så brændet et kæmpe hul ved hendes læg. Det var så klamt at se at huden ligesom blev trukket af og hang i siden og så et kæmpe hul i benet med en masse klam blod. urghh.. hun græd så rigtig meget og kunne ikke bade. Hun skulle så sidde og vente, mens vi andre fik lov til at bade i de skønne strande. Da jeg bor på landet er der ret langt til stranden, men det er hele køreturen værd. Vandet er dejlig varmt og så er der bølger. Et minus er at stranden er voldsom beskidt og det utrolige saltede vand.
En lille sjov og mærkelig historie skal i høre. Der gik ikke så mange dage før min mormors hund blev stjålet, så vi fik en ny lille nutted hvalp. Seriøst den sødeste hund jeg har set længe og så var vi ikke bange for den. Vi legede med den og behandlede den godt :v  Min lille prins Lulu.
Hele de første to uger var rigtig kedelige og lange fordi vi ikke kom så mange steder hen. Det gav os så muligheden for at være sammen med naboerne, kusinerne og fætrene. Jeg er rigtig glad for at jeg har sådan en dejlig familie (mors side) på den anden side af kloden, men jeg er ihvertfald også rigtig ærget over at jeg aldrig har haft muligheden for at vokse op med dem. Jeg er rigtig ked af at jeg ikke får lov til at se dem så ofte, som jeg gør med min familie fra fars side her i DK. Men så er det rart at når man rejser så langt at der er nogen til at tage sig af en og tage en med rundt omkring. Familien derover er næsten lige så stor som den er herover. Så er det altid rart at der findes mennesker på den anden side af kloden som elsker og tænker på en. Det er rart at vide.
.. to be contiued 

Ingen kommentarer: