Det er forståeligt at folk er stressede om morgenen, men at være aggressiv og skubbe til folk for at komme hurtigst ind i bussen... Nej tak!
Der er en grund til at man går på højre side, så man kan overhale på venstre side. Meget fedt med en blokade, når man gerne vil forbi og komme hurtigere afsted.
Jeg har undret mig over hvorfor det er så nemt at lyve end at fortælle sandheden? Sandheden kan vel gøre ondt, men den vil alligevel komme frem før eller siden. Så hellere fortælle det sådan som det er end at vedkommende selv finder ud af det på en eller andet måde.
Det varmer om hjertet og man bliver glad når man får komplimenter, men når man får kritik og bliver kritiseret vægter de pludselig mere end komplimenterne? Burde det ikke være omvendt?
Når man ikke kan få fødderne ud af sengen pga. den mørke man vågner op til.
At man synes en sang er dårlig, når man bedømmer den ud fra melodien og så synes den er god når man lytter til teksten (metafor).
Følelsen af at stresse over noget, selvom der ikke er nogen grund til det. Men når der så endelig er noget man skal nå, føles det som om der er så kort tid til at nå det hele.
Når man smiler til nogen og det ikke bliver gengældt :(
Whine, whine, whine. Men det skal der vel også være plads til en gang imellem. Et lidt personligt indlæg her fra mig, men det var lige nogle underlige ting, som jeg havde i hovedet.
Knus
- Linh
Ingen kommentarer:
Send en kommentar