Det vilde studenterliv nærmer sig. Jeg og de andre kommende studenter har arbejdet hårdt i 3 år. 3 syge år. 3 hurtigt passerende år. Det er meningen at man skal fejre at det hele er overstået. Jeg er så heldig (:v) at jeg allerede rejser d. 3. juli til Vietnam. DET ER MIDT I DET HELE?! Jeg har før snakket med mine forældre om det, men de har bare planlagt det hele uden mig. Det er da helt uretfærdigt. Nu lyder jeg altså som en lidt forkælet unge, fordi jeg endelig får lov til at tage til Vietnam, og at jeg brokker mig så meget over det. Men man må da få den mindste smule medlidenhed på baggrund om at 3 års hårdt arbejde, og det man har set frem til i flere år, bare skal kortes ned på ca 5 dage?! Jeg har været så sur, men kan bare ikke gøre noget ved det. Desuden får jeg heller ikke lov til at se mine venner hele ferien jo. Lige det år jeg helst IKKE vil ud og rejse, sker der. og Når man gerne vil, kommer man ingen vegne. Jeg vil bare ligge i min seng, med 1D.... Måske burde jeg bare se mere positivt på det.. Jeg kommer til at flyve, yay, i lorte mange timer. Men se min familie igen :') Så craver jeg også bare cotton candy frapp fra starbucks af min mor! Basta. Ja, det var så lidt om min situation til sommer..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar