Aftenindlæg og lidt tanker fra min syge tankegang. Har i nogensinde tænkt over at vi ikke ser tingene, situationer, andre mennesker eller verdenen som den/de er. Men det er vores opfattelse vi ser med. Sandheden er ikke et rigtigt eksisterende ord, da vi kun ser opfatter tingene på den måde som vi har det med os selv. Tænk engang hvis man en dag, kunne få lov til at se verdenen igennem en anden persons briller, hvor anderledes det hele ikke må være? Hvor meget forståelse man ikke ville få? Jeg kan ikke lade være med at tænke på at det er det skaber bl.a. en masse konflikter, selvtillidproblemer og forskelligheder i verdenen. Egentligt er det jo smukt at vi dybeset er forskellige mennesker, men hvornår går grænsen for at det er en god ting? Det er da ubehageligt at tænke på at det skal være skyld i at folk ikke kan være sig selv over for visse mennesker, i forskellige situationer. At man ændrer sig, ikke for sin egen skyld, men for andres skyld. På et eller andet plan, er vi igen alle sammen ens, ligesom overstående billede er vi en masse lys i mørket. Eller det er vel det man stræber efter, at være ligesom de andre, for at blive accepteret? Men ligesom lysene er forskellige, som vi, de brænder i forskellige grader, nogle mere end andre, andre hurtigere end nogle. Som jeg nævnte er det igennem vores opfattelse vi ser med, det virker næsten som om at alt det overfladiske bare er en illusion. Er det bare mig der tænker lidt for langt ude af boksen? Hmm, verden er et mærkelig sted at være.. og dog. Jeg efterlader jer her, med dagens tankegang og vise ord: Det er okay at være mærkelig og anderledes, det er vi alle sammen.
:)
1 kommentar:
Send en kommentar