Kender I det, at man liiiige tager den løbetur, man havde tænkt sig at tage om en time, og når viseren på uret så rammer denne time, så udskyder man det lige yderligere? Sådan bliver det ved og ved og ved... Pludselig er dagen omme og man får det aldrig gjort. Min plan var at gøre det i søndags, hvilket jeg I kan regne med jeg ikke fik gjort.Jeg fik simpelthen så dårlig samvittighed over det, så jeg var fast besluttet på at gøre det lige så snart jeg kom hjem i dag. Eller rettere efter jeg fik læst lidt. Og selvfølgelig mister man lysten, nu når det bliver mørkt udenfor. Meeeen jeg er så træt af hele tiden at udskyde tingene, så uanset hvad skulle jeg altså ud uanset hvad, trods det er mørkt ret så køligt udenfort. Selvom man ikke rigtig orker det, ender det altid med at føles vildt dejligt, når man så får det gjort. Det gælder om at vente med de mindre vigtige ting på dagsordenen, som skal ordnes og ellers stramme balderne og droppe alle de dårlige undskyldninger for at komme ud. For når det så er gjort, kan man intet andet end at være tilfreds. Jeg er forresten ret overrasket over at der var en del ude at løbe her til aften. Ret hyggeligt, nu hvor vejene er lidt tomme.
Men I må have en god aften. Læsningen kalder!
- L
Ingen kommentarer:
Send en kommentar