Da jeg så Linhs indlæg om shopping, tænkte jeg lige at jeg også ville skrive lidt tanker ned om denne "sygdom" som jeg nærmest vil betegne det. Jeg har nogle dårlige vaner omkring shopping. Som Linh nok nævnte, så har man jo en masse tøj derhjemme og man har ikke brug for at købe noget nyt. For i realiteten mangler man jo ikke noget. Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle at alt mit tøj er for grimt, det gider jeg ikke at gå med eller den har jeg allerede brugt (1 gang) før. Den trang jeg har til at købe nyt tøj er rigtig svingende. I nogle perioder kan jeg bare have den største shopping lyst og andre (mere sjældne) perioder har jeg slet ikke lyst til at købe noget, fordi mine tanker er et helt andet sted eller at der ikke er noget jeg sådan vil have. Det gælder også når jeg skal til et event, hvor jeg mangler noget nyt. Jeg har nogle gange fortrudt meget af det jeg køber, hvilket er en skam. Jeg ved ikke hvor mange der har det på samme måde som mig, men jeg kan da ikke være den eneste i verden der føler at denne shopping trang er ret unødvendig men man har stadig brug for at opfylde sit behov.
Overstående billede er fra en skoledag, da jeg kom i sommerhumør. Jeg havde en bandana på sammen med en top med lav ryg og fedt ørnemønster. Jeg går bare og håber på at temperaturen stiger lidt mere, så det er okay at gå med endnu mindre tøj. Jeg har allerede droppet mine vanter, halstørklæde og vinterjakke. Det står nu på solbriller og læderjakke! God weekend.
Maria Nguyen xx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar